Magtens Korridorer

Objektivt set er Magtens Korridorers nye album rigtig godt. De har skrevet nogle gode sange, der fænger som bare fanden. Energien er højeksplosiv i de punkede numre, og intensiteten vedholdt i de mere sløvt rockende numre. Johan Olsens stemme er altid vedkommende, og på deres første single, ‘Pandora’, brager han igennem på det storladne omkvæd. Desuden er teksterne nogle fine nedslag i danskernes hverdag i rene historiefortællinger som ‘Dæmoner’ og ‘Drømmer’, der beskriver to forskellige kvinders indre tankeverden, eller i deciderede stemningsrapporter som ‘A er på druk’, der er fragmenter fra nattelivet, hvor de godt ved, at druk ikke altid giver så god mening, men det er et udtryk for liv.

Subjektivt set er albummet produceret lige lovlig radiovenligt, så Olsens brølevokal virker malplaceret høj i forhold til resten af bandet. Deres sange er vist alle bygget op som den kedelige, klassiske popsang med et c-stykke smidt ind for variationens skyld. Desuden er deres lyd en lige så klassisk sammensmeltning af rock og punk uden nye ideer. Og så kan jeg ikke lade være med at blive irriteret af ‘kreative’ omskrivninger, som »gå gennem snot og ild«, og indholdsløse udsagn.

Så jo, hvis man gerne vil have et folkeligt album, man kan råbe med på, er det en fin løsning. Men når man nu aldrig hører radio for netop at slippe for den slags, så skal man holde sig væk.