The Raveonettes

Først et flashback. I filmen ‘Back to the Future’ rejser Michael J. Fox tilbage i tiden fra 1985 og giver den gas på guitaren til hans forældres skolebal i 1955. Og mens hans udgave af Chuck Berrys ‘Johnny B. Goode’ ender i en hysterisk støjende solo, ser publikum måbende til.

Sune Wagner er musikkens svar på Michael J. Fox. Sammen med Sharin Foo har han i The Raveonettes på skift dyrket sin støjende The Jesus and Mary Chain-side og sin bløde Buddy Holly-side. Og på deres fjerde album mødes de to modpoler på midten. Det er rock’n’roll fra 1955, spillet som var det 1985 – året hvor The Jesus and Mary Chain debuterede.

Mens Sune og Sharin synger sexede sange om at smide tøjet, så er den musikalske side af sagen mindst ligeså nøgen. To guitarer og programmeret bas og beats giver en langt mere punket lyd end på den pæne ‘Pretty in Black’ fra 2005.

Det starter med et storstøjende statement på ‘Aly, Walk with Me’, der drukner i feedback. Men beatet holdes lige nøjagtig i live, og åbningsnummeret fungerer formidabelt, selvom det er langt over smertegrænsen – eller måske netop derfor. Men selvom der er meget støj på resten af albummet, er der samtidig megen melodi. Det er simple sange med masser af kød på, men samtidig skåret helt ind til benet. Det gør dog også sangene til enæggede tvillinger, og derfor er ‘Lust Lust Lust’ knapt så pirrende mod slutningen. Men der er man allerede blevet tilfredsstillet.