Cat Power

Nogle musikere er bedst i livtaget med andres sange. Johnny Cash var eksempelvis – uanset hvad såkaldte kendere måtte mene – bedre i sin omgang med kollegers materiale end med sit eget, og det samme synes at gælde for Cat Power, som på ‘The Covers Record’ fra 2000 åbenbarede en formidabel flair for at tilvirke melodier og tekster, så de fremstod som hendes egne.

Da sangene på ‘Jukebox’ hovedsagligt også består af covers, må man formode, at Charlyn Marie Marshall, som er Cat Powers borgerlige navn, også selv føler sig særlig fortrolig med fortolkningens kunst. Og denne gang dekonstruerer hun sange fra ikoner som Bob Dylan, Hank Williams, Frank Sinatra, Janis Joplin og Joni Mitchell, så de på én og samme tid virker bekendte og helt nye. Allerstærkest fremstår Marshall og hendes nye band, som består af medlemmer af blandt andet Dirty Three og Jon Spencer Blues Explosion, imidlertid i ‘Don’t Explain’, hvor Billie Holidays forslåede original forvandles til urovækkende skønhed.

Overordnet drages øret af albummets mørke, sugende og uhyre stemningsfulde sydstatsblues, og af måden hvorpå den ydes med- og modspil af Marshalls vokal, som med sin halvdistræte soul-klang er såvel sart som stærk. Og at det her virkelig skulle være gamle numre, begynder man med tiden at tvivle på. Sangene virker jo nyskrevne – og finere anbefaling kan et cover-album ganske enkelt ikke få.

Cat Power. 'Jukebox'. Album. Matador/Playground.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af