These New Puritans
Man kan godt forstå, hvorfor Hedi Slimane kastede sin kærlighed på These New Puritans, der nu udfordrer Pete Dohertys muse-status i den franske designers univers. En flok tynde teenagere med et alvorligt og intelligent blik. På en diæt fattig på mad. Bedste venner med The Horrors fra hjembyen Southend og fast inventar på cool-listerne. De fire unge englændere har et stil- og selvsikkert udtryk, som kræver opmærksomhed. Derfor fik de lov at lave musik til Slimanes Dior Homme-show sidste år, og derfor er forventningen til deres debutalbum enorm.
Og med god grund. ‘Beat Pyramid’ er et dybt fascinerende værk, der nok bærer tydeligt præg af post-punkede forbilleder, men samtidig suger dig ind i et konstant udfordrende og klaustrofobisk univers, hvor ingen regler gælder. George Barnett dominerer hårdt bag trommesættet med tværgående, nogle gange næsten industrielle, beats, imens tvillingebror (og ubetinget frontmand) Jack Barnetts rablende, snakkende Mark E Smith-vokal og spastiske, tørre guitar-hooks, forsøger at holde trit blandt repetitionerne. Derimellem lurer manipulerede samples, iskolde synths og klangflader trukket baglæns gennem et skræmt sind.
Variationen er stor. Fra de mere tilgængelige, hook-baserede ‘Swords of Truth’ og singlen ‘Elvis’, hvor både The Fall og Wire rumsterer i de mørke kroge, til de mere trance-skabende ‘Infinity Ytinifni’ og ‘Doppelganger’, der ville gøre de støjglade og struktur-fjendske Liars stolte. Sjældent ser man så ungt et band med så højt et ambitionsniveau. These New Puritans er ‘style with substance’. Hedi Slimane må være stolt.
These New Puritans spiller til Soundvenues fest i Kødbyen den 8. februar.