- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
- Aftenens hovednavn efterlod salen i tårer: Vi var på ambitiøs endagsfestival i København
Band of Horses – med mere kant
1970’erne blev revitaliseret for øjnene af publikum, da en tidslomme åbnede sig, og Band of Horses trådte på scenen i Store Vega. Bandet, der næsten er lige så kendt for deres kollektive skægvækst, som deres storladne, melodiske rock, bragte begge dele med sig på scenen i en velspillet koncert.
Med udgivelserne ‘Everything All the Time’ og ‘Cease to Begin’ i bagagen, har bandet allerede slået sit navn fast som et af den amerikanske indiescenes vigtigste navne i disse år. Selvom de lagde blødt ud med ‘Monsters’ og ‘First Song’ fik de gennem koncerten åbnet op for energien og givet kant til de noget pænere studieproduktioner. Dette kulminerede i en storslået udgave af ‘Funeral’, hvor al pænhed blev rystet af nummeret, der i stedet blev fremført langt mere skarpt og larmende.
Band of Horses er kendt for at blande eget materiale med covernumre, og derfor kom det ikke som nogen stor overraskelse, at koncerten også bød på en god håndfuld fortolkninger af sange hentet fra nogle af rockhistoriens største personager. Således blev J. J. Cales ‘Thirteen Days’, Creedence Clearwater Revivals ‘Effegy’ og Keith Richards og Mick Jaggers ‘Act Together’ fremført med stor vitalitet og indlevelse.
Hverken forsanger Ben Bridwell eller resten af bandets medlemmer kan beskrives som specielt snaksaglige. Så trods fornemme fremførelser af disse numre, så fandt man aldrig ud af, hvorfor de havde fundet vej til bandets sætliste, eller hvilken historie, der lå bag valget af dem. Det kunne ellers have været sjovt at høre.
Koncert.