Animal Collective

Med sidste års ‘Strawberry Jam’ udgav Brooklyns eksperimentelle pop-outfit deres bedste album til dato. Hvis dét album var et technicolor-karneval for fuld udblæsning, er dyrekollektivets dagsaktuelle ep lyden af de samme smukke misfostre, der har pakket manegen sammen og bedrøveligt trasker videre.

Som det maritime navn antyder, kunne titelnummeret være soundtracket til undervandsfesterne i ‘Bennys Badekar’. Olietønder og calypso-rytmer brager derudaf, mens boblende synths og fugtige fløjter kredser om styrmand Avey Tares originale ørehænger-melodier.

Herefter stopper festen i deres hjemsøgte Atlantis-univers. ‘Street Flash’ er blottet for beats men holder i stedet fast i én loopet guitar-melodi, lidt psykedeliske ekkoer og et samplet host. Med snøvlende vokaleffekter lyder forsanger Avey Tare som en fuld, fortvivlet sørøver fanget i et Dali-univers: »I’m so sorry I came in late this evening, but all the clocks around the town had died«.

Bandets andenkaptajn og sanger Panda Bear fokuserer i denne omgang på sin side-gesjæft som sample-skulptør. På ep’ens smukke højdepunkt, den eftertænksomme ‘Cobwebs’, leder hans sammenkog af heksehyl, tikkende ure og 50 kilo tunge vanddråber hen mod Avey Tares smukke vokalcrescendoer – og det er rent guf for øregangene.

Hvor bandets sidste ep, 2006’s ‘People EP’, var et skuffende intermezzo, fremstår ‘Water Curses’ rørende helstøbt. Yderligere bekræfter ep’en, at Animal Collective definitivt har forladt den akustiske psychfolk-bølge til fordel for mere lydeksperimenterende græsgange – dog fortsat med et fodfæste solidt plantet i den gode melodi.