Born Ruffians

»If I started my own country, for the flag what colours would I use? Such a myriad to choose from, I would pick red, yellow & blue«. Sådan proklamerer den Toronto-baserede indierock-trio Born Ruffians på åbningsnummeret af albumdebuten ‘Red, Yellow & Blue’. Rød, gul og blå er som bekendt de tre primærfarver, og musikalsk er der også skåret helt ind til benet med et klassisk bas/guitar/trommer-setup og en skrabet produktion.

Albummets arrangementer er særdeles idérige: Ofte udgør et enkelt guitarriff fundamentet, der suppleres velbalanceret med skæve indslag fra bas og trommer, det hele holdt sammen af sikre melodilinjer, som leveres med Modest Mouse-inspireret damp-attitude af forsanger Luke Lalonde. Vokalarbejdet er i det hele taget højt prioriteret og udmønter sig både i intrikate ‘call-and-response’-stykker og et hav af kække ‘åh’- og ‘ah’-passager.

Bestræbelsen på at gøre det enkle bringer på det tekstlige plan Born Ruffians tilbage til naturen med dyreriget som inspirationskilde. Således bærer tre af albummets mange højdepunkter titlerne ‘Barnacle Goose’, ‘Hummingbird’ og ‘Foxes Mate for Life’, hvor især sidstnævnte med sine indskudte, halve takter på fortrinlig vis forener sangskrivningsmæssig originalitet med sikker flair for sing-a-long-melodier.

Albummet indeholder dog også enkelte svipsere som ‘Badonkadonkey’, hvor de kompositoriske idéer er for få og resultatet monotont, men gennemgående er det en charmerende og energisk debut, de tre canadiere har begået, og et bevis på at gedigen kunst sagtens kan skabes med blot tre farver.