Midnight Juggernauts

Melbourne-trioen har de seneste år huseret på internettet med deres tunge synthflader, pulserende basgange og hårdtrockende remix, Med debutalbummet er de langhårede aussies nu klar til indtage verden, eller skal vi sige universet, med deres futuristiske og kluborienterede rock, der har rødder i electro-verdenen og emmer af euforiserende stoffer.

Albummets 13 sange byder på alt fra en smule stenerrock og trippede synth-passager til uptempo og hårdtslående synthrock, der ligger sig tæt op af den parisiske electro-house, hvilket fungerer bedst for bandet. Især ‘Into the Galaxy’, ‘Shadows’, ‘Road to Recovery’ og ‘Tombstone’ som er den slags numre, hvor teksterne ikke spiller nogen rolle, men blot er fantastiske, fordi de prompte får hovedet til at nikke, benene til at hoppe og armene til at ryge i vejret. Det er melodisk fængende men måske lidt for hidsigt til at blive spillet i radioen – til gengæld holder det 100 procent på dansegulvet, hvilket nok også er grundtanken.

Som al anden dansemusik kan man godt stå tilbage og fundere over, hvad man egentligt har fået ud af albummet udover en masse lydorgasmer og en god omgang motion. Derfor vil det kun være en velfungerende utopi i øjeblikket og ikke et album, man vil referere til i – ja, fremtiden.