Kiss Kiss Kiss – anglofil gymnasiefest
Har vores lille land brug for en dansk version af Arctic Monkeys? Det var dét spørgsmål, der gentagne gange lyste frem på nethinden under koncerten med århusianske Kiss Kiss Kiss. Og efter 35 minutter i selskab med et par hundrede 15-19-årige, er jeg ikke blevet meget klogere på spørgsmålet. For jo, det var festligt, amen, der var spilleglæde, men nej hvor det haltede med nytænkningen. Deres danske danserock anno 2008 lød stort set præcis som den Franz Ferdinand-ledede britinvasion i 2003.
Første sang var en gabende kedelig affære, hvor man forgæves prøvede at finde melodien i forsanger Mads Kochs snøvlede, nærmest halvarrogante vokal. Sidste sang var en muzak-agtig coverversion af The Doors’ fænomenale ‘Riders on the Storm’, der ville få Jim Morrisson til at vende sig i graven. Men mellem første og sidste sang var der bestemt lyspunkter at finde. Bandet fik deres sammenspil op at køre – fra symbiosen mellem de effektive mono-riffs (fra side 1 i diskorock-ABC’en) til den stramme trommeslager, der givetvis har set en Arctic Monkeys-musikvideo eller to på MTV. Ikke mindst hittet ‘Hektor’ fik teltdugen til at lette.
Men ligesom England næppe har brug for Factory 45, når de har deres Babyshambles, bliver Kiss Kiss Kiss også nødt til at opdatere deres iPods med andet end anglofil danserock, hvis de vil udover grænserne. Hvis det ikke er ambitionen, kan de sagtens fortsætte stilen til glæde for de mange unge fans og gymnasierne rundt omkring i landet. Måske deres debutalbum tør vove mere. Jeg håber det, for talentet er tydeligvis til stede.