Mellemblond

3 6

Mellemblond er så vidt jeg ved den hårfarve, der også kendes under lidet prangende synonymer som kommunefarvet eller leverpostej og derfor et ganske løjerligt navnevalg for et rockband. Ikke desto mindre dækker navnet over en københavnsk rocktrio, der er det seneste skud på stammen fra Nikolaj Nørlund-selskabet Auditorium, som på det seneste har introduceret interessante navne som 1 2 3 4 og I Got You On Tape for pladekøberne.

Den fem numre lange, selvbetitlede debut-ep er klassisk guitarorienteret rock centreret om frontmand Kristoffer Munchs dansksprogede skriblerier. En bluesinspireret omgang, der byder på masser af tamburin, mundharpe og tekstbider som »Jeg bliver dagligt mere/ Vinterør/ Min hud er løs/ Og min tunge er tør/ Men snart flipper farverne ud«, og som således bedst kan betegnes som hippierock. Og det er da også frem for alt CV Jørgensen og steppeulven Eik Skaløe, der springer frem som de klareste inspirationskilder.

Men har hippierock anno 2008 overhovedet noget nyt at byde på? Hele vejen igennem ep’en swinger det fint, og stilen fungerer især godt på den lange ‘Triumf’, der med tempoet helt i bund bevæger sig mod et udsyret og fængende coda. Alligevel savner jeg både flere overraskende momenter i musikken og historiefortællinger, der i højere grad lever op til inspirationskilderne, og derfor ender resultatet for tæt på kommunefarvet 70’er-nostalgi.

Mellemblond. 'Mellemblond'. Ep. Auditorium/A:larm.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af