Lindstrøm

Der er højt til himlen i Norge. Så højt, at producere som Bjørn Torske, Todd Terje og Prins Thomas i de senere år har været bannerførere for en lyd, der synes at være dumpet ned helt ude fra mælkevejens yderste afkroge. Electro, disco, krautrock og psykedelia glider sammen i en vægtløst dansende elektronisk musik, som ikke for ingenting har fået etiketter som ‘space disco’ og ‘cosmic house’ klistret på sig.

Lindstrøm er endnu et af de helt uomgængelige navne i dette musikalske rumfartsprogram, men på sit nye album er han tæt på at fare vild i et af galaksens sorte huller. ‘Where You Go I Go Too’ rummer blot tre numre, som til gengæld tikker ind på henholdsvis 29, 10 og 16 minutter. Og især det næsten en halv time lange indledende titelnummer er en langtrukken affære, der savner puls og fremdrift.

Så er der mere facon over de to øvrige, trods alt kortere, numre, hvor Lindstrøms kosmiske beats og drømmende lydunivers holder en vis jordforbindelse. At den skæggede nordmand kan noget med hypnotisk svævende klangbilleder er hævet over enhver tvivl, men når han forsøger at omsætte elektronisk musik til 70’ernes progressive rock med dens monumentale strukturer, bliver det simpelthen for meget. Forhåbentlig lader han næste gang de vidtløftige koncepter ligge og holder kontakten til de jordiske dansegulve.