Absentee

Det er sgu lidt svært ikke at blive svært draget af Dan Michaelsons ultra maskuline og morgenknirkende vokal, når han giver den gas i forgrunden på London-bandet Absentees tredje album. Vanen tro er vi i det romantiske hjørne, hvor Barry Manillow, The Carpenters og Johnny Cash men også mere alternative navne som fx Pavement har inspireret. »I ask you kindly to take a seat whilst I’m sweeping broken china from around your feet«, brummer Michaelson, så vi ikke er et sekund i tvivl om alvoren. For lige meget hvor smuk og medrivende albummets små kærlighedshistorier er, ligger der altid en smerte og noget uforløst gemt derude et sted.

Det er denne sammensmeltning af det smukke og det mørke, der gør Absentees sange og Michaelsons tekster til noget helt specielt. Der balanceres konstant på en knivsæg mellem litterær genialitet og underspillet trivialitet, og denne tilstand er i sandhed ikke let at agere i.

‘Victory Shorts’ er uden tvivl bandets bedste og mest gennemførte udspil til dato. Og det er i den grad med at markere, at vi her taler om et band, der figurerer i den høje liga, når det kommer til moderne britisk rockmusik med dejlig meget kant.