Flobots

Der er så mange ting, der kunne være gået galt her. Blandingen af rap og rock er temmelig forældet, og teksterne byder ikke på noget vildt overraskende. Men der er alligevel et eller andet, der holder ved Flobots’ melodiøse sammensætning af rock, rap og funk.

Som en voksen version af Rage Against The Machine, dog uden Rages løsslupne vildskab, dertil er Flobots for afdæmpede og kontrollerede. Til gengæld bydes vi ind i den revolutionære kaffestue, hvor de politiske tekster akkompagneres af funky trommer, trompet, strygere og en simpel guitar, der (desværre) aldrig rigtigt bliver styrende.

Faktisk lyder Flobots ofte som alt-mulig-rockbandet Cake, der også har blandet stilarter på livet løs. Flobots har bare et energisk lag mere, hvilket gør albummet overraskende varieret, stilen taget i betragtning.

Det er ikke banebrydende, men derfor kan det jo sagtens være godt. Flobots leverer gode melodier, energiske kraftudbrud og solid staccato rap af frontmand Jonny 5. Derudover lægger albummets produktion i høj grad op til liveshows, for lyden er dejlig rå og beskidt, hvilket giver et stærkt modspil til de stemningsfulde strygere, der sætter et fint melodisk præg på hovedparten af albummet.