Kira

Efter for længst at have positioneret sig som en af dansk rocks mest markante sangerinder og sangskrivere, er Kira Skov langt om længe klar med sit første soloudspil.

Det er ikke de store ændringer i Kiras lydunivers, som man bliver præsenteret for på dette album. For Kira gør det, hun er bedst til, nemlig at levere sine smukke sange med ditto sangstemme, i et univers, hvor man fornemmer, at kærligheden til rockmusikken anno 1960’erne stadig er intakt. Generelt er tempoet og de mere bidske udfald nedtonet, og der er i stedet gjort plads til en række mere afdæmpede numre, som dog ikke lader noget tilbage at ønske, hverken i intensitet eller fokuseret energi.

Albummet synes behageligt tvedelt. Den ene del repræsenterer de numre, som stadig er ganske Kira & The Kindred Spirit-klassiske. Specielt ‘Riders of the Freeway’, som med sin udprægede roadtrip-feeling er et af udgivelsens bedste numre. Den anden del lyder til tider som en velafrettet variation af PJ Harvey parret med en kvindelig version af Nick Cave. Her er det den simple, sumpede og skæve blues-orienterede rock, der er i fokus, hvilket passer fornemt til den lidt hæse klang i Kiras vokal.

Men de forskellige musikalske stemninger til trods, er dette album et samlet og harmonisk bevis på, at der til stadighed er både plads til og behov for denne stærke kvindelige vokal på den danske rockscene. Kira får bevist, at hun er i besiddelse af et fornemt musikalsk talent, og at hun dermed sagtens kan begå sig som solokunstner.