Grace Jones

Der lader til at være uudtalte regler, når en stjerne viser sig igen efter lang tid uden for rampelyset. Det handler om at optræde ydmygt og klogere på livet efter at have lært en vigtig lektion og vundet over sine indre dæmoner. Men Grace Jones er ikke villig til at følge de sædvanlige regler og brager frem med samme ustyrlige fandenivoldskhed, der altid har præget hendes karriere.

Efter 19 år uden at give meget lyd fra sig er 80’er-ikonet, der har klassikere som ‘Pull Up to the Bumper’ og ‘Slave to the Rhythm’ på sit cv, tilbage, som om hun aldrig har været væk. Og på trods af at hun fyldte 60 tidligere på året, er der stadig masser af energi i den jamaicanskfødte sangerinde.

Gennem en lang række samarbejdspartnere, der blandt andre tæller Tricky, Brian Eno og producer Ivor Guest, leverer Jones en velsammensat cocktail af caribisk reggae og newyorker-klubrytmer til at ledsage divaens dragende dybe stemme. Og udover de kraftfulde og dubbede numre, hvor Jones klassisk manifesterer sig selv som »a man-eating machine«, er der også langt mere personlige sange som ‘Williams’ Blood’ og ‘I’m Crying (Mother’s Tears)’, hvor den ellers så kolde sangerinde lukker op for følelser fra barndommen og forholdet til sin mor.