Animal Collective – manglende nærvær
Der var dækket fint op til koncert. En kæmpe ballon var hængt op sammen med et bagtæppe med coveret fra Animal Collectives seneste, anmelderroste album ‘Merriweather Post Pavilion’ – årsagen til den udsolgte koncert og til det forventningsfulde publikum fredag aften. Men ak, ballon og bagtæppe var sådan cirka de eneste performance-agtige elementer, gruppen diskede op med.
På mange måder var det en interessant og kompromisløs koncert. Dyredrengene tillod sig den luksus at spille meget lange mellemstykker og outroer af sange. Jeg kan heller ikke sige mig fri for en omgang kuldegysninger under den meget smukke og næsten arkaiske og salme-agtige ‘Daily Routine’. Og stemningen blandt publikum var på sit højeste under ‘My Girls’, som Brooklyn-bandet spillede under ekstranumrene.
‘Merriweather Post Pavilion’ er virkelig godt, men svært at komme ind på livet af. Og drengene omsatte egentlig det komplekse lydbillede fra albummet rigtig godt til live-situationen. De leflede ikke for det fredagsstemte publikum, som hovedsageligt bestod at et rockrutineret indie-København, men kørte det elektroniske element helt ud over rampen og formåede da også momentvis at trække os med ind i det magiske univers, vi kender fra deres album.
Men der manglede bare et eller andet. Der manglede noget nærvær fra hovedpersonerne, der ingen kontakt havde med publikum. De første tre-fire lag publikummer dansede velvilligt til de ellers ret avantgardistiske toner. Resten af salen lignede et rockpublikum, der var gået forkert.
