Lotus Plaza

I de spæde 90’ere var de britiske musikjournalisters foretrukne hakkeoffer den introverte shoegaze-scene, som de selv havde defineret. Alle bands blev holdt op mod My Bloody Valentine og bedømt til at være mindreværdige. Stilens levetid blev kortvarig, da de førende kunstnere enten pakkede sammen eller helt skiftede udtryk. God musik kan dog ikke holdes nede, og eksemplerne på bands, der bevæger sig i det samme atmosfærisk susende lydbillede for tiden, er talrige.

Under navnet Lotus Plaza gemmer sig Lockett Pundt, guitarist i Deerhunter og ud fra ‘The Floodlight Collective’ at dømme også shoegaze-entusiast. Pundt har tydeligvis store aktier i shoegaze-trækkene hos Deerhunter, og han deler stilens fascination for at få især guitarer til at lyde som andre ting og glide sammen i et slør. På ‘Whiteout’ bruges en hypnotisk tamburin, der suggestivt udviskes til brusende vindstød. Med sin vokal messer Pundt knapt hørbare tekster, der ligesom det faldende klaver i ‘Antoine’ og den mørke skov-ambient i ‘These Years’ synes at glide væk som sand mellem fingrene. Det er ligeså underspillet, som det er majestætisk, og det er virkelig godt.

Deerhunter udgav sidste år et albummet ‘Microcastles’, og frontmand Bradford Cox fandt også tid til at debutere med sit eget projekt Atlas Sound. Flittige drenge må man sige. Sammenholdt med disse giver ‘The Floodlight Collective’ noget så sjældent som et indblik i et af nutidens bedste bands anatomi.