Neko Case

Det giver simpelthen ingen mening. Her har vi Neko Case, født med et udseende, der overstråler enhver blankpoleret countrypopstjerne, en klang, der kan få selv Patsy Cline til at synge med fra graven, og en attitude, der ikke er set siden Loretta Lynn bad sin stive, liderlige ægtemand om at skrubbe af i en ruf. Neko Case er en sangerinde, der alene kunne have gjort al snak om country vs. alt. country ligegyldig. Sådan var det i hvert fald på den lovende, men efterhånden 12 år gamle debut ‘The Virginian’. Det var røvballe, men det var god røvballe.

Derfor er det mig en gåde, at den snart 40-årige amerikaner er i gang med at gøre sig selv så hovedrystende overflødig, at selv ikke den sørgmodige twang kan frelse hendes album fra den øjeblikkelige glemsel. Endnu mere uforståeligt er det, at Neko, der med jævne mellemrum medvirker i den visionære powerpop-supergruppe The New Pornographers, stiller sig tilfreds med en så visionsløs omgang country-light uden antydningen af melodier. ‘Middle Cyclone’ er, med undtagelse af to covers, 40 minutters blege variationer over samme røvsyge sang.

15 sange, der lyder som Dusty Springfield, der er ved at kede sig selv halvt ihjel, vil måske tiltale nogle. Og M Ward, Calexico og et par folk fra New Pornographers medvirker, og det tæller jo også. Men trods Nekos uimodståelige skønhed, får ‘Middle Cyclone’ hverken mig eller Patsy til at synge med.