Au Revoir Simone

Man kan jo ikke gøre for, at man har charme. Og med deres tuuunge pandehår og vintage kjoler må de tre medlemmer af Au Revoir Simone siges at være enhver bleghudet indie-drengs vådeste drøm. Ligesom deres coole og ligefremme analoge synthpop, i øvrigt.

Sådan var status efter Brooklyn-trioens to første album – ‘Verses of Comfort, Assurance & Salvation’ (2005) og ‘The Bird of Music’ fra 2007 – og på deres tredje langspiller ‘Still Night, Still Light’ slentrer trekløveret ufortrødent videre ud ad samme velbevandrede musikalske sti, hvilket jo i og for sig er fint, rart og hyggeligt. Spørgsmålet er bare, om det er nok.

‘Another Likely Story’ åbner albummet med tilbageholdt skønhed, hvor de signature-tilbagelænede synth-akkorder bliver forstyrret af en diskret, dybt brummende bas, inden sirenesangen sætter ind efter et minut og 20 sekunder. Og når denne enkle, men appetitlige hors-d’œuvre bliver fulgt op af den ligeså veloplagte ‘Shadows’, der glimrer ved sit flimrende uptempo-drive og varme Rhodes-triller, så begynder tilfredsheden så småt at indfinde sig.

Desværre går ligningen ikke ligeså problemfrit op på resten af albummet. Ikke fordi Au Revoir Simone denne gang gør det dårligere, men fordi gruppens fastholdelse af samme puttenuttede synth + vokal-æstetik efterhånden er ved at nå sidste udløbsdato og derfor lidt for ofte forekommer enøjet og monoton. Og så fremstår de tre tøser lige pludselig knap så attraktive.