Camera Obscura

Rigtig god indiepop er skotsk indiepop. Det er vi mange, der er tilbøjelige til at glemme, når vi i et svagt øjeblik smider tøjlerne og i vores boblende indierus nynner med på endnu et fængende omkvæd leveret af tre svenskere med modeoverskæg og designertøj. Men den ægte vare findes derude, det ved vi jo godt, og den er ikke svensk.

Hvis nogen skulle være i tvivl, er den ægte vare opvokset i Glasgow og opfostret på whisky, arbejdsløshed og knuste hjerter. Således også hos altid charmerende Camera Obscura der sammen med Belle and Sebastian siden midt-90’erne har været Skotlands fornemste eksportvare, når varen, der skulle sælges, hed tweepop.

På deres fjerde album er Camera Obscura præcis så gode, som de hele tiden har været. Der er faktisk ikke et dårligt nummer på ‘My Maudlin Career’, der fremstår som bandets mest helstøbte udgivelse til dato. Forsanger Tracyanne Campbell synger blidt og sårbart om at være ulykkeligt forelsket, og bandet dyrker en brusende og dejlig ukompliceret Wall of Sound-agtig lyd, der sætter Campbells glimrende tekster om forlist kærlighed perfekt i scene.

‘My Maudlin Career’ er simpelthen soundtracket til den perfekte sommer, og selvom samtlige tekster kredser om ulykkelig kærlighed, er resultatet opløftende og berusende som kun bittersød og skotsk indiepop kan være det.