Manic Street Preachers

Manic Street Preachers’ vej til rocktinderne har været bugtet og uforudsigelig. Fra dystopisk og livstræt punkrock i starten af 90’erne, over det massive gennembrud i 1996 med den grandiost vemodige ‘Everything Must Go’ og frem til det nye årtusindes mere modent velafrundede udgivelser. Men altid med et glødende engagement som den røde tråd.

Blandt gruppens hardcore-fans er der dog bred enighed om, at alting var bedre, da lineuppet stadigvæk talte den utæmmelig rockrebel Richey James, der på mystisk vis forsvandt i 1995. Og har man hang til den slags mytomanisk nostalgi, vil man uden tvivl glædes ved, at teksterne på Manic Street Preachers’ niende studiealbum ‘Journal For Plague Lovers’ er baseret på James’ efterladte skriblerier.

I disse ører gør den forsvundne guitarists indirekte bidrag dog ikke den store forskel. For både musikalsk og tekstligt er alt ved det gamle. Godt nok har waliserne ligesom på forgængeren ‘Send Away the Tigers’ frasorteret de allermest studieglatte elementer og i stedet valgt at indspille live i studiet med producer-spartaneren Steve Albini. Men stadigvæk lægges der vægt på insisterende poprock med rigelige doser guitarbredsider og højtsvungne omkvæd.

Det er der som sådan intet i vejen med, men alligevel kan man ikke undgå at tænke tanken, at de maniske gadeprædikanter er ved at løbe tør for ideer. For trods de vrede paroler og pågående melodier er nødvendigheden af de 13 nye numre til at overse.