PJ Harvey & John Parish – plads til fortælling
Somme tider skal en idé opleves live, før den for alvor giver mening. For eksempel ideen ‘PJ Harvey & John Parish’, der på papiret er meget god, men som i Vega viste sig som en mindre åbenbaring. Nogle forguder stadig PJ Harvey som en dyster mørkekvinde, der skyller sine børn ud med mosevandet, men Harvey er en historiefortæller og med sin ligesindede mentor Parish får hun live plads til med hele kroppen at træde ind i sine mange roller.
»I am your guardian, I am your fairy, do my will,« sang PJ Harvey i eksplosionen ‘Pig Will Not’, hvor hun bjæffede af publikum og dansede rundt som en lidt for tynd, halvanden meter høj, barfodet og aldrig set smukkere, sortklædt alf. Som utroligt nok lød endnu bedre end på hende og Parishs seneste ‘A Woman A Man Walked By’.
Duoen spillede udelukkende numre fra deres to fælles albums (plus en af Parishs støjcountry-perler) fermt støttet af et backingband (guitar, bas, keys og trommer), der ganske vist lignede et begravelsesorkester i en kabaret, men et helvedes groovy et af slagsen. Sangene fik fuld opmærksomhed i et virkelig velsammensat sæt, der særligt fik titelnummeret fra det seneste album og de afdæmpede ‘Soldier’ og ‘April’ til at funkle.
Hele bandet stod på række forrest på scenen, og mens John Parish drev musikken frem som myndig kapelmester på guitarer, banjo og ukulele, var PJ Harvey det naturlige midtpunkt. Ligesom Parish glødede hun af godhed og nærvær, og først når lyset blev slukket mellem numrene, brød hun øjenkontakten med publikum.
