Still Flying’

Find 20 af dine bedste venner. Halvdelen instruerer du til at agere kor og klappe. Smid herefter en håndfuld blæseinstrumenter efter fem med gode lunger, få din mest tågede ven til at spille tilbagelænede reggae-rytmer på bassen og sæt en guitargyndig til at spille afropop-riff. Du synger selvfølgelig selv, mens en trommeslager holder den brogede flok i takt. Sådan lyder amerikanske Still Flyin’ til at være opstået, og det er ikke videre flatterende.

Det hele er set før. Tænk blot på Architecture in Helsinki, I’m From Barcelona og de danske ballontrolde i Bodebrixen. Men hvor de alle har det musikalske udtryk i solide rammer, så virker Still Flyin’ lidt for musikalsk strittende og eksperimenterende i sit miks af singer/songwriter, reggae, afropop og overstadig singalong.

Frontmand Sean Raws har ellers samlet kompetente folk med medlemmer fra blandt andre Love Is All og førnævnte Architecture in Helsinki. De gode intentioner og melodier pakkes dog for ofte ind i ligegyldige håndklap, jammende rytmer og festlig happy-happy stemning.

Med fine harmoniske numre som ‘Aerosmith Take Me’, ‘Following the Itinerary’ og ‘The Hottchord Is Struck’ beviser Still Flyin’, at de sagtens kan få gedigne popperler presset ud af det over 20 mand store band. Lysten til fest og jammende hyggestunder internt i bandet virker dog til at have vundet over lysten til at udfolde og vise deres store musikalske evner på deres første album.

Still Flying’. 'Never Gonna Touch the Ground'. Album. Moshi Moshie/ Cooperative/ Bonnier Amigo.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af