Cass McCombs

I en osende sløv hede er den gådefulde californiske sangskriver Cass McCombs klar med sit femte album af ørkenrock-sange, så støvede at man skulle tro, de stammede fra Arizona. Tempoet er sat helt ned. Tys, der holdes siesta.

På trods af trofast opbakning fra musikkritikere, promotere og musikere, der har ført til turneer med blandt andre Modest Mouse, så synes McCombs stadigvæk at være en godt bevaret hemmelighed for et bredere publikum. Og det kommer albummet med det sjove ordspil i titlen nok ikke til at ændre på.

I stedet er ‘Catacombs’ et virkelig fint ‘lille’ album, der endnu en gang fastslår, hvor dygtig McCombs er til at skrive traditionel rootsmusik, med tekster der inviterer til fordybelse. Det minder ikke så lidt om de mange soloalbum, som Ed Kuepper fra det australske band The Saints helt ufortrødent insisterer på at udsende, selv om de kun opfanges af en meget lille kerne af fans. Ligesom hos Kuepper er her en musikalsk nysgerrighed, der er kompromisløst ligeglad med, hvad lytteren måtte synes. Man behøver ikke gøgle rundt med støj og lydeffekter for at lave eksperimenterende musik.

Det hele kulminerer på det eminente nummer ‘Executioner’s Song’, der er sunget fra en bøddels synsvinkel, der bizart nok lovsynger embedet – »I love my job / most as much as you / it’s a good job« – på en døsigt svalende skygge af et album.