Er De Sjældne

Det enkle svar på navnet Er De Sjældnes indbyggede spørgsmål vil være blot at sige ‘ja’. For det er lige, hvad de er. Som i betydningen ‘særegne’ og ‘personlige’ i ordenes smukkeste betydning.

Kombinationen af Solveig Sandnes’ roligt luftige vokal, digteren Lone Hørslevs ord og det elektro-akustiske musikalske udtryk er nærmest perfekt og skaber magiske øjeblikke, hvor sætninger som »Han sagde, en spurvehøg er bedre end interrail« formidles både kontant og poetisk, uden at virke fjollet og gimmick-agtig. Mildest talt imponerende. Men det er faktisk uretfærdigt at fremhæve enkelte sentenser frem for andre, for alle fortjener, med deres høje lyriske niveau, at blive hørt både alene og i sammenhæng.

Er De Sjældne skaber et poetisk parallelunivers af sarte pastelnuancer og befolker det med fugle. Vingede væsner der ligesom mennesker har en ubændig trang og hang til frihed men aldrig synes at nå deres endelige mål. I stedet støder de konstant hoved og næb mod ruder og slår sig på kærligheden – noget der dog ikke stopper dem i at opsøge den igen og igen.

Selvom genren med itonesættelse af digte er yderst farlig at kaste sig over, lykkes det for Sandnes og Hørslev at finde den rette dosering af henholdsvis ord og musik. Det musikalske eksperiment er en i sandhed smuk og rørende oplevelse, der sidder i kroppen og sindet længe, længe, længe.