Jooks

Jooks har den blandede fornøjelse af at stå bag årets mest ventede danske hiphop-album. Det forpligter. Og forventningerne er ikke blevet mindre af de to singler, Jooks har sluppet, som for at trække tiden: Den dystre ‘Træk vejret’ om at vågne op med gennembanket krop, og hittet ‘Hun vil ha’ en rapper’, der ganske vist drypper lovlig meget af André 3000-suppe, men som til gengæld vil få kæresten (m/k) med på at købe albummet for fællesbudgettet.

Og Rent Mel-rapperen når hele vejen rundt. Fra blærerøvssalver over en soulet kærlighedserklæring til et kort, opflammet udbrud af antiracistisk horrorcore. Scenen sættes på mega-bangeren ‘Ny dag’: »Det’ ik’ bare rap / det er store drømme, ja det er dit mareridt / det er udstødte, der kommer til profit.« Rød front og knækket nakke videre ind i det dommedagsprofeterende titelnummer, der erkender, at vi alle blot er nogle forkælede burgøjsere. Sympatisk, om end en smule politisk korrekt.

Først sjette skæring ‘Røde løber’ er marginalt kedelig med en uinspireret L.O.C, og den efterfølgende københavnerromantik på ‘Fem fingre’ er overflødig. Men Jooks’ flow er suverænt og melodiøst, og Atillas produktioner overbevisende i alle sindsstemninger. Dog er det som tungsindige historiefortællere, de to finder hinanden bedst. Som på ovennævnte ‘Træk vejret’ eller på ‘Tårer på min kind’ om en pige, Jooks mistede til kræften. Albummet holder et forfriskende højt ambitionsniveau og har bestemt været ventetiden værd.