Passion Pit

Hvis du sidste år lod dig beruse af det manisk magiske nummer ‘Sleepyhead’ fra ep’en ‘Chunk of Change’, har du sikkert ventet utålmodigt på Passion Pits næste logiske skridt i karriereplanen: Den første fuldlængde. Og femkløveret fra Cambridge, Massachusetts har omsider fået gjort arbejdet færdigt, der nu foreligger i form af den 11 numre lange ‘Manners’.

Selvom titlen lugter af høflig konversation og hænderne over dynen, så skal den læses med imaginært citationstegn. For selvom tempoet er knap så hysterisk højt som på ep-forløberen, så er Passion Pits musikalske mission fortsat at slippe hæmningerne løs og have det sjovt. Personificeret ved sanger og sangskriver Michael Angelakos’ leddeløst snoede falset-eskapader, der med sine utallige ups and downs ser stort på rene toner og klassisk dannelse.

Det er svært at holde kroppen i ro, når ‘Make Light’ sparker døren ind med sitrende synthpop med heksehyl i lommerne. Og når man alligevel er kommet op af stolen, kan man passende fortsætte festen med den ulmende koklokke-schlager ‘Little Secrets’ og den overrumplende grandiose ‘Moth’s Wig’, inden propperne sprænger på det formfuldendte electropop-knald ‘The Reeling’, der lyder som en sommerchampagnebrandert sat på musikalsk formel.

Her og andre steder rammer Passion Pit bull’s eye, men sidst på albummet tipper balancen hen imod mere forglemmelige melodier og unødvendige studievildspor. Men hey, festen er jo først lige begyndt, så man tilgiver gerne gruppen de ungdommeligt overmodige vildskud, mens man krydser fingre for flere fremtidige happy pop-perler.