Joker’s Daughter
At Dangermouse er en altædende musiker, vidner hans unaturligt alsidige cv om: Fra Gnarls Bakleys maniodepressive popsange, over Gorillaz’ hypermoderne hymner og Danger Dooms kongeniale hash-hiphop og videre til indie-heltene Beck og Sparklehorse – og så selvfølgelig sammensmedningen af Jay-Z og The Beatles på ‘The Grey Album’. Og nu føjer han nye nuancerer til paletten sammen med den græsk/engelske sangerinde Helena Costas i sideprojektet Joker’s Daughter.
Her lokkes man indenfor af blidt klukkende, singer/songwriter-baseret folkpop med Costas’ fnuglette røst i centrum, bakket op af pletvise strygere og Danger Mouses diskrete soniske studie-sus. Stemningen er eskapistisk tilbagelænet med sangtitler som ‘Worm’s Head’ og ‘Jessie the Goat’ og tekster om heste, der bliver til køer, grønne bjergtoppe, vandreture og andre organiske poesi-pudsigheder.
Men så vender vinden pludselig på det instrumentale titelnummer, der sender lytteren lige lukt ind i en snurrende spiral af spøgelseskor, surround sound-strygere og soundtrack-svulstighed. Hvorefter ‘Under the Influence of Jaffa Cakes’ – ud af det blå – kridter banen op til stramrøvet indierock-dans, inden den orgeltrillende ‘Jelly Belly’ sender tunge svingninger gennem kroppen.
Nogen gange lyder Joker’s Daughter som folk-dronningen Vashti Bunyan, der er faret vild i en urskov af sitrende studie-vildskab, eller som Nicos 69’er-klassiker ‘Chelsea Hotel’ indspillet i landflygtighed på de Britiske Øer. Andre gange bliver Costas ikke voldsomt omfangsrige register ladt i stikken af venstrehåndsprægede Danger Mouse-kneb. Men størstedelen af tiden bedøves man (på den gode måde) af de udsvævende kompositioner og den opfindsomme indpakning.