Major Lazer – dødbringende basgange

Hvis der var mere luft tilbage i det støv, der indhyllede festivalfolket, blev det med al kraft pumpet ud, da den intergalaktiske dancehall invaderede Cosmopol. Arsenalet af bombastiske basgange og insisterende raggamuffin fra de to generaler Diplo og Switchs debutalbum blev bundet sammen med house og dubstep i et sandt frontalangreb af et dj-set. De bombastiske toner blev hjulpet flot på vej af animerede visuals, der tog udgangspunkt i fyrenes historie om en jamaicansk commando, der vist nok døde i en zombie-krig. Naturligvis tegnet i He-Man streg.

Teltet var relativt tomt ved koncertens start, men de buldrende rytmer fungerede som effektiv tiltrækningskraft på de tilstrømmende grupper af drukramte festivalgæster. Udover et par meget fleksible dansepiger var Diplo eneste artist på scenen, hvilket var lidt af en skuffelse. En vokalist/hypeman eller to havde klædt en koncert, der i stedet udviklede sig til et benhårdt rave fra et sted mellem Jamaica og det ydre rum. En overgang nåede lyden et niveau så højt, at man kunne begynde at frygte for teltpælenes skæbne og de få dubbede passager føltes som en midlertidig våbenhvile fra et sonisk tæppebombardement.

Man kunne godt have forventet flere obskure afstikkere fra den berejste pladetaske, men Diplo holdte sig til bassen. Til gengæld var der plads til Michael Jacksons ‘Beat It’ og dansende publikummer på scenen.