Steve Earle

Første gang Steve Earle mødte Townes Van Zandt var på en bar i Houston i begyndelsen af 70’erne, hvor den 17-årige Steve måtte se sine sange latterliggjort af den ti år ældre Townes Van Zandt, en mand der allerede dengang var lige så berygtet for sin fordrukne opførsel, som han var beundret for sit talent. Men efter tilpas mange latterliggørelser kvitterede Steve med et eftersigende knivskarpt cover af en af Townes’ mest komplicerede sange, ‘Mr. Mudd and Mr. Gold’. Kæften var lukket på Townes, og et livslangt venskab var født.

12 år efter Towne’ død udgiver Steve omsider sin hyldest til dette venskab. Gennem 15 sange, hvoraf flere i dag er hjørnesten i den texanske del af countrymusikken, styrer han sikkert udenom den pladdersentimentalitet, der ellers har det med at forblænde genrens aldrende koryfæer i disse ærinder. Der er ikke meget stemme tilbage i Steve, og det hiver lidt af livet ud af albummet, men hvis nogen kender til det sted i Townes’ sjæl, hvor disse sange kom fra, er det ham. Mest gribende er den mørke ‘Rake’ og førnævnte isbryder, her indspillet med Earles søn, Justin Townes Earle – gæt selv hvor han har sit mellemnavn fra.

Men selvom også denne hyldest af og til må lide under Steve Earles momentvise anfald af røvsyg kedsommelighed, er det et ærligt og dybtfølt monument over et nært og udødeligt venskab mellem to af tidernes største sangskrivere nogensinde.