Nikolaj Nørlund

Det starter med en blid indgangsbøn: »Så kom dog her, læg dig ned / jeg gætter på, du ved besked«.

Efter seks år i engelsksproget eksil er Nikolaj Nørlund klar med en ny buket sange på modersmålet, og lad os bare starte med de glædelige realiteter: ‘Tid og sted’, som comebackalbummet er blevet navngivet, indtager ubesværet en placering i toppen af den danske sangsmeds samlede output.

Når man som undertegnede ikke har været helt oppe at ringe over de sidste par album fra sideprojektet Rhonda Harris såvel som Nørlunds seneste dansksprogede fuldlængde ‘Tændstik’ fra 2003, er det ærligt talt en fryd at havne i selskab med de ni fokuserede tilføjelser til sangkataloget, eksekveret med en dreven og overskudsagtig lethed.

Åbningsnummeret ‘Hvis jeg ku læse dig’ sætter barren højt med en af den slags fintfølende registreringer af tosomheden, som den danske indierock-veteran som få kan fastfryse i fire minutters sødmefyldt og sanserigt melodimageri. På ‘Kongens Have’ får man serveret en anden Nørlund-specialitet – besyngelsen af storbyen – der kulminerer i et svimlende lykkeligt omkvæd, mens ‘Momentum’ og titelnummeret er velhængt, traditionsbevidst årgangsrock med et eksemplarisk afmålt bandakkompagnement. ‘Det hvide og det blå’ er rendyrket lummerhed iklædt forførende poetiske klæder, og så udgør den seks minutter lange ‘Under fremmed flag’ et underspillet omdrejningspunkt for resten af albummet.

Og sådan kunne jeg blive ved. For her er i særdeleshed tale om en herlig helstøbt albumoplevelse, der skriger på at blive hørt igen og igen.