Cody
Et countryorkester der har hugget sit navn fra titlen på et Mogwai-album? Den var nok ikke gået i Nashville, men ikke desto mindre fungerer det for københavnske CODY. Ved hjælp af supportjob for blandt andre Bonnie ‘Prince’ Billy og The National har forventningen til deres debut været lige så stor, som denne kunstnerisk imponerende, men kommercielt håbløse genre tillader det.
Og det er en rigtig flot debut – måske den flotteste der endnu er kommet ud af de senere års danske americana-opblomstring. Som de fleste andre danske ligesindede bevæger Cody sig i det dunkle landskab mellem indadvendt, knugende americana og forpint country-noir, hvor det lyder meget mere af New York end af Nashville. Med sanger og sangskriver Kasper Kaaes gamle forkærlighed for lige netop instrumentalrockerne i Mogwai er der også et underspillet præg af postrock i sangene, som sjældent er skåret efter den sædvanlige country-skabelon.
Men selvom CODY har lavet et album, som du absolut bør bruge din tid på, er det stadig lidt frustrerende at høre endnu et orkester, der i så udpræget grad har sit talent på det tørre, forfalde til den sædvanlige danske måde at gribe denne genre an på. Hvorfor skal det altid være så trist, tilrøget og underspillet. Ak ja, sådan er det vel bare, men selvom CODY på ingen måde sætter nye standarder for originalitet, er ‘Songs’ så absolut et bemærkelsesværdigt album.
Læs interview med CODY i det nye Soundvenue, der er ude nu.