Simon Gylden
Hvis der fandtes en dansk musikalsk kendis-skala (Gud forbyde det!), ville Simon Gylden vel være kilet ind et sted midt mellem Annette Bjergfeldt og CS Nielsen. En del af årsagen skal nok findes i Gyldens gennemførte DIY-mentalitet, hvor alt fra pladeselskab til illustrationer er underlagt kunstnerens kompromisløse hånd. En anden måske i Gyldens mærkværdige sangskrivning og musikalske svinkeærinder, som sædvanligvis ikke giver mange rotationer hos statsradiofonien.
Men det er faktisk ærgerligt, for Gylden har både formatet og frækheden til et større publikum. På ‘Stoopid Love Songs’ – første del af hans forestående trilogi – giver Gylden mæle til kærlighedens mange ansigter med et sprogligt og musikalsk overskud, som trækker spor til blandt andre Dylan og Devendra Banhart med inspiration fra både New Weird America-scenen, bluegrass og den alternative country.
Gylden er tydeligvis en ener i det danske musikmiljø, og når han er bedst som på nummeret ‘Sweetest Apples For My Baby’, swinger lysekronerne i takt i saloonen, mens der langes årgangs-Bourbon over disken. Af og til forfalder Gylden dog til et pjanket udtryk, som trods intentionen fremstår lidt anstrengt og formålsløst. Her ville det have klædt Gylden med det, man i forlagsbranchen ville kalde en ‘redaktionel proces’.
Omvendt er det også albummets kvalitet, at Gylden tør, hvor andre normalt ville tie. Derfor keder man sig også sjældent i sangskriverens ejendommelige selskab.