I morgen drager danske CODY på landevejen med sangene fra det roste debutalbum ‘Songs’. Mød her alt. country-gruppens fuldskæggede frontmand Kasper Kaae, der mener, at han dybest set ‘bare’ skriverer popsange.
»Den vision, jeg har, handler om indestængt energi. Du kan høre, at musikken gerne vil helt dér op, men det skal den ikke have lov til«, siger CODY-frontmand Kasper Kaae. »Det er uforløst. Men for mig er det uforløste også en forløsning. Og dem, der ikke forstår det, ja, de kan nok godt lide, at der bliver slået lidt hårdere på trommer, og at det går lidt hurtigere«.
Musikerkollektivet CODY, der er centreret omkring forsanger og sangskriver Kasper Kaae, har netop udgivet debutalbummet ‘Songs’. Tidligere på året udgav de en ep, der blev anmelderrost til skyerne, men det hidtidige højdepunkt for det syv mand store band var en koncert i det forjættede land, Roskilde Festival. Codys musik er en sart og fin omgang folk. Vokalen i centrum, masser af slideguitar og banjo. Og ligeledes i overensstemmelse med tidens tand har Kaae et rigtigt velvoksent fuldskæg, som han griner lidt af, da han konfronteres med termen ‘fuldskægsrock’.
»Det, jeg godt kan lide ved folk-lyden, er, at der er et nærvær. Et nærvær og en ærlighed. Man skruer højt op for vokalen og pakker den ikke ind i alt muligt. Det er en præference hos mig. Lyden skal være tæt på. Lyden er ekstremt vigtig for mig. Før CODY spillede jeg ekstremt meget postrock, du ved a-z-numre, der slutter i en kæmpe energiudladning. Det fik jeg et kæmpe kick ud af. Der er meget lyd, og det er storladent. Det kan jeg vildt godt lide«, siger Kasper, der stadig arbejder ud fra den samme følelsestilstand: »Det er en meget mere subtil storladenhed, jeg trækker på i CODY. Jeg trækker stadig meget på mine postrockreferencer og prøver at få de samme følelser frem, men bare meget mere indadvendt. Det er for nemt bare at lave det stort og flot. Du ved køller på bækkenet«.
Selv om Kasper og CODY foretrækker ikke at fiske med dynamit og gøre det hele lidt for let og oplagt, så er frontmanden ikke bange for en god melodi.
»Jeg elsker popmusik. Jeg ser CODY som et popband, der bare er pakket ind i en americana-sound. Det er meget sødt, når folk sætter os i bås med countrybands, men jeg synes ikke, CODY er country, bare fordi der er en banjo. Turboweekend bruger keyboards, og jeg bruger pedal steel. Jeg tror i bund og grund, mit udgangspunkt er sindssygt poppet«.
Codys musik er det, man med en kliché kan kalde hudløs ærlig. Selv siger Kasper, at han ikke er meget for at gøre sig til herre over, hvad der er ærligt, og hvad der ikke er ærligt. Dog kan han sige så meget, at han ikke er særlig vild med at få taget billeder.
»Jeg synes, det er utroligt svært. Jeg kan ikke tage mig selv seriøst. Til en artikel til Politiken skulle vi lave en fotosession på Nørreport i myldretid. Det var ikke særlig sjovt«, fortæller forsangeren. »Jeg kan ikke lide, at tingene bliver for opsatte og distancerede. Der var en af vores bekendte, der havde kommenteret vores koncert på Roskilde. Han synes, vi lignede et sammenspilshold, og at vi så lidt fjollede ud. Men jeg går faktisk ikke så meget op i, om vi ser tjekkede ud«.
Interviewet har tidligere været bragt i Soundvenue #33