Telekinesis

Man glemmer næsten, at Seattle engang kun var grunge. Strømmen af nye bands fra byen har for længst overdøvet ekkoet fra fortiden. Michael Benjamin Lerner, der står bag Telekinesis, kommer også fra Seattle, og slægtskabet med bysbørnene i Death Cab For Cutie fornægter sig ikke, hverken i vokalen eller de fængende melodier. Albummet er da også produceret af Chris Walla, der netop har samarbejdet med Death Cab For Cutie. Sangene er dog generelt lidt mere skramlede og knap så professionelt poppede.

Telekinese betyder at manipulere med genstande ved tankens kraft. Det er nu ikke fordi, Lerner med sit enmandsprojekt flytter rundt på de helt store musikalske dagsordner. Men det udelukker langt fra, at den nørdede og drømmende indiehelt med de store briller leverer en stribe ganske effektive poppede indierocksange. Skiftene mellem akustisk guitar og mere elektrisk giver en god dynamik på debuten. Som på ‘Foreign Room’ der starter drømmende, indtil et hurtigt riff med distortion sparker det hele i gang for senere at blive suppleret af energiske vokalharmonier.

Hvis man aldrig bliver træt af at undersøge det forholdsvis smalle spekter, som denne type poppet indierock bevæger sig indenfor, vil man heller ikke blive træt af melankolien og energien hos Telekinesis.