Vitalic

Du husker ham måske som ham med musikvideoen med de flyvende slowmotion hunde med flaprende lemmer og susende lokker. Eller ham, der stod bag den afsindigt anmelderroste ‘OK Cowboy’ i 2001, og siden hen har remixet for navne som Björk, Moby og Basement Jaxx.

Pascal Arbez må have brugt en del af de otte år, som er passeret, på at lytte til disco, hvilket synes at være ‘Flashmobs’ gennemgående – og klædelige – tema. Fra en discokuglebesat musikvideo til et disco-influeret lydunivers, klarest udkrystalliseret på ‘Poison Lips’, som klinger af et elektronisk, futuristisk Donna Summer-nummer. Det understreger, sammen med ‘One Above One’ og ‘Station Mir 2099’, at midttempo og kvindelige vokaler klæder Vitalic.

Albummet er på bedste vis en eklektisk størrelse. ‘Terminator Benelux’, ‘Chicken Lady’ og især titelnummeret er computerknitrende, ‘højere-mere-bedre’-eskalerende electrotracks a la Vitalics ‘La Rock’ fra 2001, som har fyldt mangt et dansegulv, ligesom debutens electroclash-lyd, som vi også finder hos Crystal Castles og 2 Many DJ’s, griber ind i ‘Flashmob’.

Vitalic er forfriskende lidt kontemporær sammenlignet med hans baguettespisende kollegaer. Han formår at bevare sin egen lyd, vel at mærke uden at den udløber eller lader sig svømme over af, hvad der ellers udspiller sig på den franske klubscene. ‘Flashmob’ drager sig dog ikke helt lige så meget opmærksomhed som de happenings, titlen refererer til. Det gør hundevideoen til gengæld stadig.