John Mayer

Nogen burde gribe John Mayers guitar og svinge den mod mandens pandebrask. Ja, undskyld den krigeriske indledning. Men selvom amerikansk poprocks svar på en Ikea-reol på coveret til sit fjerde studiealbum ’Battle Studies’ har droppet jeans og sneakers til fordel for stilfuld designerjakke og fedtet hår ‘James Dean-style’, så er det den samme gamle sang, han synger.

Mayer er typen, man enten elsker eller hader. Sådan en hvis venligt klimprende harmonier bunkevis af kærestepar har flettet fingre til på første date, og som rangerer på niveau med stearinlys til en candlelight dinner. For cirka halvdelen af befolkningen. For ligeså mange vil uden tvivl få nervøse trækninger ved tanken om hans følsomme svigermor-pop. Dybest set er det forskellen på, om man synes, at titlen på hans kæmpehit ‘Your Body Is a Wonderland’ er poetisk sansende eller pinligt banal.

Lader man blikket glide ned over det nye albums 11 numre, står det hurtigt klart, at det seriøse cover matches af en tilsvarende moden tematik om brudte kærlighedsforbindelser, hvilket titler som ‘Heartbreak Warfare’, ‘All We Ever Do Is Say Goodbye’, ‘Perfectly Lonely’ og ‘Crossroads’ understreger. Og hatten af for at ville mere end bare at underholde. Men når hele molevitten er tonesat og produceret så håbløst uopfindsomt og forudsigeligt, og resultatet som helhed fremstår ligeså traurigt trissende som en lørdagskø i Bilka, får undertegnede, der ellers aldrig har gjort en flue fortræd, altså lyst til at foretage et ‘wake up call’.