John Olav Nielsen & Gjengen

John Olav har taget hjemlandet Norge med storm med debutalbummet, der af flere norske medier er kåret som 2009’s bedste. Man skal da også være temmelig stram i betrækket, hvis man ikke føler sig bare en lille smule charmeret, når vildbassen smider sine små kærlighedseskapader ud i hovedet på os.

Han har hentet tydelige referencer fra den britiske rockscene med specielt The Libertines og The Cure i front, ligesom svenske Håkon Hellström også lurer i den musikalske kulisse. Desværre glider for mange af sangene som våde fisk ud af hænderne på en. Fælles for inspirationskilderne er de netop de gode sange, men de er ikke i flertal på dette album. Energiniveauet er ellers højt, og guitaren bliver tæmmet ganske grundigt, mens diverse keyboardflader følger trop – men sangene bider sig aldrig rigtig fast. Olavs stemme fremstår flere steder alt for anstrengt og temmelig ensformig, og her ville lidt variation gøre godt.

Der er som sådan ikke noget galt med selve udtrykket, lyden og formen, og der er ingen tvivl om, at bandet leverer en fest på scenen. Men som album betragtet må man forvente lidt mere substans, hvis de skal kunne leve op til de fine norske anmærkninger.