Lars and the Hands of Light

Lars ‘I Lommen’ Vognstrups backingband The Hands of Light er nogle pligtopfyldende fodtusser. De spiller stramme rytmer og attitudeovertrukken guitar til den store flidspris. Og det er også fint i nogle sammenhænge. I den her sammenhæng bliver det dog kedeligt.

Pladen starter med singlen ‘Me Me Me’. Den bliver åbnet af en guitar, der spiller genkendeligt gammeldags r’n’b-agtigt, og snart følger forudsigelig basgang og tamburinklap, før forsangeren synger sig ind i lydbilledet. Sangen er ikke kun egocentrisk i sit tekstunivers men også i musikken, hvor Lars I Lommen uomtvisteligt er i midten. Det er ham, der er omsluttet af musikken, ham der er det stærke kort, men også ham der ender med at skulle forsøge at løfte projektet over det banale.

Det er dog uden megen succes, for effektpedalernes indstillinger, groovet og guitarens klang er bøffet fra den fælleskulturelle og fortærskede arv fra 60’erne og 70’erne – hverken udfordret eller fortolket. Derfor er det kedeligt og forgængeligt at lytte til.
Lars og de lysende hænder skal vove sig væsentligt længere ud over klippe/klistre-stadiet for at blive mere og andet end et klichépatchwork. Alt andet lige har de i det mindste bevist, at de kan både spille og synge.