- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Roskilde Festival: 10 kunstnere, vi drømmer om at se på Orange Scene næste år
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
Troels Abrahamsen
Lyt til hele ‘BLCK’ på Troels Abrahamsens bandprofil
Det skulle være udkommet som tre ep’er sidste efterår. Og stilen skulle være techno- og kluborienteret. Nu er det i stedet blevet til en forårsudgivelse og et regulært album. Og der er ikke meget techno tilbage – heldigvis.
‘BLCK’ er Troels Abrahamsens opfølger til sidste års solodebut i eget navn, ‘WHT’. Men på trods af navnet er de to udgivelser ikke diametrale modsætninger. Veto-frontfiguren fortsætter således med at frigøre sig fra dansemusikkens dogmer, og i stedet for at spille med musklerne træder han i karakter med mere kreative kompositioner, der ikke er pumpet hårdt, men tættere på hvilepuls.
Selvom musikken har en mere metallisk lyd end forgængeren, mærker man mennesket bag maskinerne. Med en asketisk tilgang til virkemidler er sangenes fundament stort set skåret ned til percussion, repeterende rytmer og klaver, mens det er Abrahamsens stemme, der sætter melodierne i scene. Selvom han synger med en stor portion pessimisme om samfundet omkring ham, er det med en indadvendt attitude, der har fjernet de melodiske pletskud, der trak læsset på ‘WHT’. Denne gang løfter sangene i flok, hvilket giver et homogent hele med habile højdepunkter som ‘Our Hearts Are Dying’ og ‘Edge’, mens Thom Yorkes spøgelse hjemsøger ‘The World Is Listening’, der med funk-bas og beats er en second hand-udgave af ‘Harrowdown Hill’.
Topniveauet er lidt lavere end sidst. Men bundniveauet er højere. Og derfor er albummet en ligeså tilfredsstillende lytteoplevelse – mere krævende, men også mere givende i sidste ende.
Troels Abrahamsen. 'BLCK'. Album. Sony.