Mos Def – satsede stort og tabte

Far er ikke sur, far er skuffet. Med et af sidste års bedste rapalbum under vesten satsede Mos Def stort og tabte. Den respekterede og højt elskede rapper har mange facetter, men som sjælefuld sanger lykkedes det aldrig Mos Def at fastholde koncentration og stemning til en uforløst hiphop-fest på et udsolgt Store Vega.

Min tese er, at den kære rapper ikke kunne stå for alle de dejlige damer i publikum. Så efter et langt tilløb med øm sang som intro, begyndte et show, der bar mere præg af et forsøg på at smelte hjerter end på at opfylde vores forventninger om et tight rapshow. Bevares, han synger bedre end andre rappere, og det var da harmonisk til tider, men jeg var alligevel enig, da jeg hørte en tilskuer råbe »Rap nu for helvede«.

Hver gang showet var ved at sætte af, saboterede Mos Def det selv med ligegyldig trommesoloer og lange sangpassager. Første rigtige nummer var ‘Supermagic’, hvorefter der blev sunget ‘to the ladies’. Senere var det den dragende ‘Auditorium’, hvor Slick Ricks stemme (heldigvis) blev spillet som på pladen – og så fem minutters nedsmeltning. Gaaab.

Bangeren ‘Life in Marvelous Times’ var fantastisk og fik alle nakker til at nikke, men hvorfor i alverden bruge fem minutter på at spørge til publikums alder? Var det for at tjekke pigernes myndighed? Igen blev intensiteten slået til jorden med et brag, og det kunne hverken klassikerne ‘Ms. Fat Booty’ eller ‘Travellin Man’ rette op på.

Vokalen var overraskende klar gennem hele koncerten (på trods af overdreven rumklang på mic’en), men den efterlod til tider melodi og beat i baggrunden, og med soul- og jazz-intermezzoer virkede det desværre som om, den vokale deroute var planlagt. Eller måske var det for at please den store soulglade crowd, der så dejlige Quadron opvarme.

Det var tydeligt, at Mos Def ville noget andet end en traditionel hiphop-koncert. Han stod med åbne arme på scenen i halvanden time, og alle var inviteret, men han kom aldrig ned til os på gulvet, og gode intentioner rækker ikke nødvendigvis så langt. Blomsterne på scenen kunne ikke redde Mos Def på en aften, der blev et langt tilløb men aldrig nogen forløsning. Æv, æv og tre gange æv, for han viste lejlighedsvist, at han har, hvad der skal til for at please et kræsent dansk rap-publikum.