De Eneste To – vellykket testflyvning

Når man er nære venner, kan man sagtens gå og bilde sig alverden ind. Man kan gå og skabe sig forestillinger om, hvordan man styrer verden, og der kan skabe sig en indforstået omgangstone, som er uforståelig for dem, der ikke er med i den lukkede kreds.

Heldigvis var det ikke tilfældet, da Simon Kvamm og Peter Sommer og deres nye projekt De Eneste To inviterede til åben øver på det genåbnede spillested V58 i den østjyske hovedstad Århus. De to moderne nationalskjalde har de seneste tre år gået og fiflet med et nyt projekt, der efter sigende skulle skille sig markant ud fra, hvad de ellers har haft gang i. Denne aften var det så blevet tid til at præsentere det foreløbige resultat for et østjysk publikum.

Fra første taktslag var det tydeligt, at der var tale om noget nyt. Stefan Kvamm (lillebror til Simon, kendt fra The Wong Boys) entrede scenen til et hårdt metallisk beat, mens han bogstaveligt talt gik rundt og testede mikrofonerne. Og så kom scenemestrene på banen til behersket jubel fra det talstærke og forventningsfulde publikum.

I et interview har Simon Kvamm og Peter Sommer for nylig beskrevet lyden af De Eneste To som hiphop for singer/songwritere eller en elektronisk udgave af Tom Waits. Så undertegnedes forventninger var i top. De blev også hurtigt indfriet, selv om De Eneste To i løbet af aftenen fik præsenteret et noget mere industrial-lydende udtryk end forventet.

De 11 nye numre lyder gennemgående som en langsommere og mørkere udgave af Nephew. Bedst illustreret på det andet nummer ‘Østjylland Dreaming’, der kan beskrives som en elektronisk opdatering af ‘Movie Klip’. Et sikkert hit som da også fik en særdeles fin modtagelse af publikum, der allerede her klappede i takt.

Og der var meget at klappe i takt over. Kvamm og Sommers stemmer klæder hinanden fint. Blandingen af akustisk guitar og industrielle beats og synthflader er ikke dårlig. Og det var tydeligt og utrolig rart at høre, at Peter Sommer har haft en del at sige på den lyriske side. Tjek bare linjerne fra den førnævnte ‘Østjylland Dreaming’: »Så længe der er øl i min kop, må du godt drikke først / Så længe der er blod i min krop, skal du ikke føle tørst«.

Men kunne det ikke være interessant at lade nogle af de elektroniske elementer stå mere alene igennem et helt nummer, i stedet for konstant at pøse de akustiske guitarer udover det hele? Og kunne d’herre ikke overtales til at ændre radikalt på det afsluttende antiklimaks ‘Det hele’?

Nummeret blev præsenteret som et, man både kunne hoppe og danse og synge ‘Sejle op ad åen’ til. Som udgangspunkt et ganske frækt disco-nummer i stil med Familjens ‘Kom säger dom’. Men omkvædets brøler er så eklatant afskyvækkende, at undertegnede nærmest fik et chok. Til trods for publikums jubel, vil I så ikke virkelig overveje, hvorvidt det er på sin plads, at omkvædet går på den gamle traver »Vi har det åh åh – så dejligt – åh åh åh«?

Dette kvalmende element kan dog ikke ændre på indtrykket af, at De Eneste To har fat i et interessant udtryk, der nok skal tiltale både anmeldere og pladekøbere.