SPot Festival 2010: Kiss Kiss Kiss – festen udeblev

Kan du huske det? Dengang hvor livets store spørgsmål ikke betød noget. Dengang drømme var muligheder, næste weekend var den fjerne fremtid, og kærligheden utålelig øm. Et stadie hvor kådhed og ustyrlig energi er kerneingredienser i den perfekte tilværelse. Unge og energiske Kiss Kiss Kiss leverer denne potente kådhed i dejlige doser med deres poprock. Uden den energiske og kåde tilgang minimeres Kiss Kiss Kiss til et kopieret kuriosum. Og det skete desværre lørdag aften på Spot. 

Jeg havde ellers glædet mig. Set frem til at lade mig forføre af en drenget og kåd charme. Et trekvart fyldt telt på Officerpladsen, hvor de fem første rækker var indtaget af festklare unge i gymnasiealderen, havde uden tvivl også set frem til et gedigent skud danseenergi. Men festen udeblev for alvor. Kiss Kiss Kiss’ energi kom aldrig ud over scenekanten, og hvad værre var, så viste Kiss Kiss Kiss’ musikalske katalog sig at være for monotomt og forudsigeligt til at antænde ild under publikums skosåler.

Bassen og guitaren er diktatoren i det seks mand store band, og de to blev aftens store syndere i det mislykkede forsøg på at forvandle aften til en magisk 45 minutters tidsrejse tilbage til et ungdomsliv uden sorger. Lydbilledet var alt for forudsigeligt, ligetil og uden raffinement. Ensformigheden indfandt sig alt for hurtigt, og kun to spydspidser fra debutalbummet i form af ‘Mirrors’ og den fantastiske generationsskildring ‘Broken Hearts’ modtog for alvor publikums accept. 

På de forreste rækker var der fest koncerten igennem, men for størstedelen blev Kiss Kiss Kiss’ optræden en skuffelse. Bandet har stadig deres inspirationskilder for tæt på kroppen og denne aften på Spot, forblev den kåde energi inden for en indforstået skare.