Hvis det stod til forældrene, var den slags guitardreven poprock ulovlig. Men de kunne ikke forhindre Jonathan Pierce, frontmand i Soundvenue Sessions-aktuelle The Drums, i at blive rockstjerne.
Man kan næsten se det for sig. Som en scene i en følelsesladet Hollywood-film. En scene der bliver vendepunktet for hovedpersonen. Den 16-årige Jonathan Pierce har haft nerverne uden på trøjen. Bare forældrene ikke opdager kassettebåndet, han har sat fast i buksekanten – The Smiths’ ‘Louder Than Bombs’. Han har smuglet det ind i huset, fordi hans strikte, evangeliske forældre ikke tillader ham at høre noget nutidig musik. Men nu skal det altså være. Alene på sit værelse med lyset slukket sidder han så knugende sin walkman i hænderne og sluger britrocken og Morrisseys lyrik råt.
»Det er et øjeblik, jeg aldrig vil glemme«, fortæller Pierce, da jeg snakker med ham. »The Smiths sagde ting, jeg ikke kunne sætte ord på, og vækkede følelser, jeg ikke vidste, jeg havde. Det var vigtigt og ændrede mit liv«.
Og tak for det, kan jeg passende sige. For mødet med The Smiths blev startskuddet til meget anden musik, der før havde været forbuden frugt for Pierce. Det førte ham ned ad den sti, der nu har taget ham til The Drums, som han dannede for et års tid siden sammen med sin bedste ven Jacob Graham. Pierce tog fra et vinterkoldt New York til Kissimmee i Florida for at mødes med Graham.
»At tage fra kolde New York og lande i ‘ferieland’ Florida satte sit aftryk på ep’ens lyd på en meget organisk facon«, fortæller Pierce.
Grænser tvinger dig til at kreere
Og ‘Summertime!’, som ep’en hedder, emmer da også af sommer. Det er upbeat, simpel rock skåret skarpt efter popskabelonens treminutters tommelfingerregel, mens Pierces nonchalante vokal trækker på britiske postpunk- og new wave-referencer. Og så er det absolut ikke tilfældigt, at amerikanerne nævner svenske The Embassy blandt deres referencer. De deler nemlig samme forkærlighed for popmelodier.
»En perfekt sang skal indeholde en smuk melodi og perfekt lyrik. Jeg bliver begejstret, når en sang ikke er længere end tre minutter. Du kan ikke tillade en god sang at smutte fra dig. Du bliver nødt til at sætte grænser og overholde dem. Grænser tvinger dig til at kreere«, siger Pierce, der tidligere lavede elektronisk musik, og faktisk var det først med The Drums, at han prøvede at spille guitar. »Jeg tror aldrig, jeg går tilbage. Rocken vandt mit hjerte«, som han siger.
Men rocken får nok en noget anden lyd på det debutalbum, som Pierce og kumpanerne arbejder på, end den stramme blanding mellem glad og melankolsk britrock, som ep’en serverer.
»’Summertime!’ var ét specifikt projekt. Albummet bliver meget mere spekulerende. Det er lidt ondt men med masser af hjerte«, siger Pierce, der regner med, at albummet ligger klart i løbet af foråret.
Tilbage i min fantasi-Hollywood-film kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan forældrene tog det, da de fandt ud af, at deres søn spillede den ‘forbudte’ m’sik. Det er dog ikke noget, der sætter en syndflod af ord i gang hos Pierce. »Jeg ved det ikke. Jeg håber, de er lykkelige«, siger han og får det til at lyde, som om de måske ikke satte så stor pris på det. Men det gør vi så.
Interviewet har tidligere været bragt i Soundvenue #36.