The Pipettes

Først bestod The Pipettes af tre piger. Men så skred den ene. Så kom der en ny, så skred de to andre, og den nye piges søster kom til, så den nye pige ikke skulle være den nye pige længere. Det lyder umiddelbart som hønsegården Sugababes, men her stopper enhver sammenligning også. For selv om Sugababes er en svingdør uden lige, så holder sukkerdamerne trods alt et højt bundniveau i kategorien pop. Og lad mig sige det rent ud – det gør The Pipettes 2.0 absolut ikke.

Hvor den første version af gruppen var en charmerende trio med polkaprikkede kjoler og fine 60’er-girl group-referencer, har den nye besætning af uransagelige årsager valgt at satse på skinger discopop. Det lyder ganske enkelt som om, albummet er blevet indspillet i en konservesdåse på en eftermiddag med ét enkelt keyboard og to Fisher Price-legetøjsmikrofoner. Og nej, det er ikke CocoRosie og skørt og finurligt. For The Pipettes vil gerne lyde som cremen af poppen. Men her er fløden sur, og resultatet er intet mindre end fornærmende dårligt.

De to piger synger unisont nærmest hele vejen igennem, og sangene lyder så ens, at albummets 37 minutter føles som en ørkenvandring af bundskrab fra Melodi Grand Prix. Og så er en sangtitel som ‘Our Love Was Saved by Spacemen’ ikke sjov mere. Den er bare åndssvag. Så lad os bare stoppe her. Og Pipettes, det samme gælder jer.