Vi Sidder Bare Her

Forfatteren og filminstruktøren Jørgen Leth har skrevet mange gode digte og lavet mange gode film. Og han har en helt speciel, meget monoton og nasal måde at tale på, som gør, at han kunne læse op fra telefonbogen, og man ville stadig være godt underholdt. Men bare fordi man kan læse op fra telefonbogen, behøver man jo ikke gøre det.

‘Ikke euforisk’ består af 13 tilbagelænede Leth-monologer om alt fra glæden ved at spise en rigtig saftig pære til irritationen over, når nogen vil låne ens avis. Det er sådan set meget hyggeligt at lytte til Leths stemme, når han taler om alt mellem himmel og jord, men det er også lidt ligegyldigt. Så hører vi lidt om, at han er meget melankolsk, og så hører vi lidt om hans barndoms livretter: »Det er absolut toppen, stegte sild i eddike og så stuvede kartofler til«.

Samtidig er der noget lidt uopfindsomt over de bevidst chilloutede og triphoppede elektroniske og håndspillede arrangementer, som Mikael Simpson og Frithjof Toksvig har stået for. Musikken overholder alle regler for, hvordan sådan noget behagelig og udflydende baggrunds-electronica skal lyde. Når Leth taler om regnvejr, høres lyden af regndråber. Når Leth taler om havet, høres lyden af bølgerne, der ruller ind over kysten. ‘Ikke euforisk’ er en ikke voldsomt nødvendig luksusudgivelse, og man skulle i anledning af VM tage og læse Leths ‘Sportsdigte’ fra 1967 i stedet.