Perfume Genius

Perfume Genius er lyden af en gammel dagbog, der kommer ud af en gammel båndoptager. De lo-fi pianobårne sange er ved første ørekast ikke synderligt sindsoprivende, men lytter man lidt nærmere til dagbogens bekendelser, er det hele pludselig mere interessant. Den 26-årige amerikaner har oplevet overgreb, misbrug og selvmord på nærmeste hold, og på den blot 28 minutter lange debut får han på nærmest terapeutisk vis afløb for sine indre dæmoner.

Hudløst ærligt og altid med rødder i virkeligheden synger Mike Hadreas på albummets stærkeste nummer, ‘Mr. Peterson’ om hans gamle lærer, der lod ham ryge hash i sin bil, hvis han overbeviste ham om, at han elskede ham nok. De pædofile undertoner overdøves ikke af øredøvende bebrejdelse, men danner en sørgmodig bundklang, der går igen på albummets resterende numre. Som Hadreas selv har udtalt i et interview, er dét, der er sværest at tale om også dét, der danner grundlag for de vigtigste sange.

Tekstsiden er uden tvivl det mest interessante ved albummet, da det musiske akkompagnement med molakkorder og brudte treklange virker noget fortærsket. Desværre drukner teksten let i den krattende lo-fi lyd, så det hele flyder sammen som en tåre, der får dagbogens blæk til at løbe ud. Skal kragetæerne tydes og det fulde udbytte opnås, er det altså om at spidse ører.