Chromeo

80’erne fortsætter med at give næring til nutidens musik. Interpol og Editors fører an i rækken af bands, der læner sig op ad dunkel postpunk. LCD Soundsystem og !!! er blot to af mange navne, som genopdyrker den slingrende discopunk. Og Cut Copy og Chromatics svømmer i et hav af bands, der opdaterer maskinel synthpop.

Canadierne Dave One og Pee Thug har vendt sig mod et helt fjerde reservat i det pastelfarvede årtis lydlandskab. I duoen Chromeo går de på opdagelse i den electrofunk, navne som Cameo og Rick James dengang sendte ud over dansegulve af den mere uartige slags. Det er da også fest og ballade, som er i centrum på det meste af ‘Business Casual’, der går linen ud med talkbox og vridende synthesizere i Cassius-medlemmet Phillippe Zdars legende produktion. Tempoet er højt og stemningen ubekymret, når Chromeo trækker i weekendklunset og sætter fødderne i sving – mest medrivende på den syv minutter lange ‘You Like It Rough’.

Andre steder får albummet mere karakter af leg med genresignaturer, som nok er veloplagt men i længden ikke så interessant. Her savner man tyngde i musikken, og her kan Chromeo ikke hive den hjem på deres tungen-i-kinden-charme alene. Bedst er duoen oftest, når de økonomiserer lidt med effekterne, som på den tilbagelænede single ‘Don’t Turn the Lights on’. Man skal være udstyret med lidt af en 80’er-fetich, hvis man skal holde gejsten oppe hele vejen igennem.