Sys Bjerre

»Jeg maver mig frem ad på min lånte tid / For om lidt vil de opdage, at jeg ikke kan en skid«, synger Sys Bjerre på ‘En dans på neuroser’. Ja, så er det sagt, og endda af hende selv. Hun er ikke musiker. Hun er snarere hverdagspoet, der fortæller historier, som mange kan nikke genkendende til. Det virker bare kun glimtvis, når hun ikke forfalder til grumme klicheer, som hun gør det meste af tiden. Eller synger om ingenting som på hundesangen ‘Bow Wow’ om en eller andens hund, der ikke er farlig, »når man blot er varlig«. Ligesom ‘Bjørnen sover’ som ikke er den eneste, Sys Bjerre har lånt fra.

På sommerhittet ‘Alle mine veninder’ har hun som bekendt ladet sig inspirere lige lovlig meget af ‘Slumdog Millionaire’. Omkvædet i ‘Fuld af…’ kan synges over ‘Hvem vil ikke gerne være kat’ fra Aristocats, og det elektroniske loop på ‘Ensomnia’ lyder umiskendeligt af The Knife.

Som ‘inspirationskilderne’ røber, går Sys Bjerre musikalsk i alle retninger på albummet, men på grund af den glatte produktion kommer numrene til at lyde ens. Den gode popmelodi bliver aldrig udfoldet og drukner i det tykke lag af storladne strygere, der modarbejder det dagbogslignende virvar af hverdagslige tanker, der udgør Sys Bjerres univers. Måske Sys skulle overveje at udfolde sine til tider finurlige ord-fiflerier på skrift? For mon ikke hun har ret i, at hun lever på lånt tid i musikbranchen?