Lil Wayne

Titlen siger vel næsten det hele: Lil Wayne er bare ikke som de andre. Han gør sådan nogenlunde nøjagtig, som han vil, og – for det meste – heldigvis for det.

For siden den fælt rockede ‘Rebirth’ tidligere på året, har Wayne haft lejlighed til at slikke sårene i en fængselscelle efter at have en modtaget dom for ulovlig våbenbesiddelse. Og selv om det meste af ‘I Am Not a Human Being’ eftersigende skulle have ligget klar inden tremmeturen, fristes man alligevel til at tro, at det ubelejlige afbræk har været godt, om ikke andet så for kunstneren Lil Wayne.

I hvert fald har han heldigvis kastet heavyguitaren fra sig igen, bortset fra på titelnummeret, og er tilbage i den gamle synth-sovsede swagger-stil med masser af provokerende og lurvet attitude i et univers hovedsagligt bestående af sexisme, hedonisme og selvfedme. Akkurat som det i Lil Waynes tilfælde bør være.

Og alene det frem- eller rettere tilbageskridt gør, at man bærer over med mange af de sædvanlige svagheder. For gu’ er det ikke særligt indbydende at høre ham synge på ‘I’m Single’, men når det samtidig foregår med et så stort og selvfølgeligt glimt i øjet, så giver de lettere absurde indslag ligesom lidt mere mening. Samarbejdet med Nicki Minaj på ‘What’s Wrong With Them’ fungerer desuden fremragende og er med til at vise, at selv om han stadig ikke er på omgangshøjde med sine ‘Tha Carter’-udgivelser, ser Lil Wayne alligevel ud til at være tilbage på sporet.